ForsideEgyptenThailandVietnamKrydstogterTilbudØvrige AsienFamilieferieJordan

Rødehavet

Dag-for-dag beskrivelsen for Rødehavet. Afrejse 15. - 24. oktober 2010, 15. - 25. oktober 2010, 11. - 21. februar 2011 samt 18. - 28. februar 2011

Fredag:
Afrejse fra Danmark. Ved ankomst til Cairo bliver vi modtaget af vor repræsentant som ordner visum og følger med til hotellet og hjælper med check-in.

Lørdag:
Vi har det mest af lørdagen på egen hånd og kan slappe af ved swimmingpoolen. Hen på eftermiddagen kommer vor dansktalende guide for at tage os med på en udflugt til Khan Al Khalili basaren. Vi har her mulighed for at gå på opdagelse et par timer inden vi returnerer til hotellet.

Søndag - mandag:
Søndag er der udflugt til de fantastiske pyramider og Sfinksen hvor vi får lidt tid til at gå rundt og fotograferer på egen hånd inden frokosten. Efter frokost besøger vi Zosers trinpyramide i Saqqara. Mandag har vi udflugt til Cairos mange seværdigheder, og vi starter dagen med besøg på det egyptiske museum, hvor vi ser de mange tusinde effekter fra Tut Ankh Amons grav. Vi fortsætter til Citadellet med den smukke alabast moske som er Cairos vartegn. Efter frokost besøger vi det gamle Cairo med den hængende kirke, Ben Ezra Synagogen samt kirken i Abu Serga. Begge dage er frokosten inkluderet. Efter udflugterne mandag flyver vi til Hurghada/Sharm el Sheikh, hvor vores repræsentant sørger for check-in på hotellet.

Mandag - mandag:
Dagene ved Rødehavet tilbringes i ro og mag enten ved hotellets swimming pool eller på stranden. Gæsterne har også rig mulighed for at dykke og snorkle i havet. Hotellerne vi benytter har et stort rekreativt område med bl.a. en eller flere swimming pools. Om aftenen kan man enten hygge sig på hotellet eller udforske områdets restauranter. Om søndagen er der afgang til Cairo. Ved ankomsten til lufthavnen i Cairo vil vor repræsentant være behjælpelig ved check-in. Ankomst til Kastrup eller Billund enten søndag aften eller mandag formiddag.

Information

Pris pr. person Cairo m/morgenmad/Hurghada m/all inklusive.: kr. 10.995,-
Pris pr. person Cairo m/morgenbuffet/Sharm m/morgenbuffet: kr. 10.995,-
Tillæg for Billund 250.-


Prisen inkluderer:
Rutefly København/Billund-Cairo
transport Cairo/Sharm
Alle overnatninger på 5*hoteller inkl. morgenbuffet.
Udflugtspakke. Visum. Drikkepenge. Skatter & afgifter.
Prisen inkluderer ikke:
Rejse- og afbestillingsforsikring